Misforståelser omkring webstandarder

Forældet indhold
Posted on 05.11.2004 by Kim N. Lesmer.
Misforståelser vedrørende webstandarder og brugervenlighed, prisen for at sikre at de er implementeret, og tiden det tager at udvikle med dem, afholder mange virksomheder fra at opnå succes med deres webdesign.

Når vi taler om standarder indenfor webdesign, så vedrører dette to forskellige områder.

  • Standarder indenfor hjemmesideprogrammering og udvikling.
  • Standarder relateret til brugervenlighed.

Standarder indenfor programmering

Standarderne indenfor hjemmesideprogrammering fastlægges af W3C - World Wide Web Consortium. Disse standarder har bl.a. til formål at sikre en ensartet og velorganiseret programmering og en høj browserkompatibilitet.

Høj browserkompatibilitet betyder at hjemmesiden fungerer optimalt og ens i samtlige browsere. Mange virksomheder følger ikke standarderne, og udvikler kun hjemmesider til browseren Internet Explorer fra Microsoft, hvilket betyder, at disse hjemmesider som regel kun virker efter hensigten i Internet Eplorer. Når man kigger på hjemmesiden i en anden browser, som f.eks. den meget populære Firefox fra Mozilla, så enten virker hjemmesiden ikke, eller også ser den helt forkert ud.

W3Schools browser statistik, der har til formål at udvikle simple vejledninger i forskellige programmeringssprog baseret på W3C, kan man følge statistikken over brugen af de forskellige browsere måned for måned.

På statistikken for november 2004 kan man bl.a. se, at Internet Explorer 6 udgør 69.5 % af brugerne. Internet Explorer 5 udgør 5.5 %, imens Mozillas browsere heriblandt Firefox udgør, 17.7 %.

Baseret på ovenstående statistik betyder det, at hvis man har en hjemmeside, der kun virker optimalt i Internet Explorer 6, hvilket de fleste danske virksomheder har, så kan 30.5 % af brugerne ikke benytte hjemmesiden efter hensigten. I nogle tilfælde kan problemet være et spørgsmål om opstilling, dvs. noget ser anderledes ud end det burde, men i mange tilfælde er det et spørgsmål om f.eks. en menu, der slet ikke virker. I nogle virkelig dårligt konstruerede hjemmesider mangler store dele af hjemmesiden. Resultatet er, at de 30.5 % (ca. hver tredje bruger) aldrig kommer igen.

På statistikken for juni 2015 kan man bl.a. se, at Internet Explorer 7.1% af brugerne. Mens Chrome udgør 64.8% og Mozillas Firefox udgør 21.3%.

Styresystemet Linux er blevet meget udbredt, og selvom Microsoft med styresystemet Windows stadig er dominerende, så er Linux på fremmarch. Det er ikke længere nok at udvikle hjemmesider til Internet Explorer. Endvidere er mange Windows brugere gået over til en anden browser end Internet Explorer på grund af de mange sikkerhedsfejl, der er Internet Explorer.

Standarder indenfor brugervenlighed

Standarder indenfor brugervenlighed fastlægges af brugernes vaner på Internettet.

Personer som Jakob Nielsen og Vincent Flanders er eksperter i brugervenligt webdesign, og det er blandt andet igennem undersøgelser foretaget af disse personer at man kommer frem til, hvad der er brugervenligt design, og hvad der bør fastlægges som en standard. Disse standarder ændrer sig lidt efter lidt med tiden, efterhånden som folk på internettet får nye vaner, men nogle ting er så udbredte og velkendte at de ikke har ændret sig, og heller ikke vil ændre sig så længe internettet fungerer, som det gør.

Et eksempel på en velkendt standard vedrørende et link er at det som udgangspunkt skal være blåt med en streg under, og når man har klikket på det, og kommer tilbage til en side med det samme link, skifter linket farve til lilla, så man kan se, at man har været der. De fleste har prøvet at komme ind på en hjemmeside, hvor man gør brug af en anderledes fremgangsmåde, og i nogle tilfælde mister man overblikket, og kan ikke finde rundt. Andre gange bliver man meget frustreret, og forlader hjemmesiden, uden at finde det som man søgte.

En anden standard vedrørende brugen af link er, at man aldrig skal linke til det samme sted flere gange i en tekst. På nogle hjemmesider kommer man ind på en side med en masse tekst. Mere end halvdelen af teksten er fyldt med blå links, og man mister med det samme overblik over, hvad der nødvendigt at klikke på, og hvad der ikke er nødvendigt at klikke på for at forstå indholdet.

Den eneste gyldige undtagelse fra reglen om blå links er menuer. Menuer behøver ikke at følge denne standard, fordi man i en menu har alting samlet et sted på en tydelig måde.

Misforståelserne

  • Brugervenlighed er dyrt.
  • Brugervenlighed er tidskrævende.
  • Standarderne ødelægger kreativiteten.

Nogle store virksomheder har brugt millioner af kroner på brugervenlighedsanalyser, men det er slet ikke nødvendigt. Brugervenlighed behøver ikke være dyrt for at være godt, og at man investerer 10 % af det samlede budget til webdesign på brugervenlighed, er med til at sikre, at de 90 % er givet godt ud. En brugervenlighedstest behøver ikke inkludere et stort testrum med mange mennesker, tværtimod reagerer mennesker forskelligt på input når de sidder alene derhjemme foran computeren i forhold til at sidde sammen med mange andre.

Brugervenlighed er ikke tidskrævende når man bruger standarderne til at begynde med.

Opbygger man en hjemmeside på basis af standarderne fra starten af er det med til at sikre at alt er, som det skal være helt fra begyndelsen. Brugervenlighedstesten bliver dermed også mindre krævende, da man allerede ved, at man har sikret de vigtigste ting.

Kreativitet er altid udsat for begrænsninger i design. Der er fastlagt et budget som ikke må overskrides, og designet skal fungere i den virkelige verden. Brugervenlighed tilføjer endnu en begrænsning: designet skal være forholdsvist let og overskueligt at bruge. Dette krav eksisterer altid, og at overse dette er en stor fejl.

Standarderne ødelægger ikke kreativiteten, men begrænser den, så det kan bruges fornuftigt.