Debian GNU/Linux vs. FreeBSD som desktop

Forældet indhold
Posted on 01.04.2007 by Kim N. Lesmer. Last updated on 07.08.2016.
Dette er en lille anmeldelse af Debian GNU/Linux kontra FreeBSD som desktop løsning.

Indledning

En "anmeldelse" er nok lidt overdrevet for jeg gennemgår ikke installationen og detaljerne i opsætningen af systemerne, men det skal nævnes at jeg forinden at jeg skrev denne anmeldelse, har arbejdet meget med både Debian GNU/Linux og FreeBSD. Jeg har installeret, og har brugt begge systemer over en lang årrække, men fandt det interessant at se hvilke af de to systemer der bedst kunne tjene som en nem og hurtig desktopløsning. Det forventes at læseren har et grundlæggende kendskab til Unix-lignende operativ systemer.

Jeg betragter Debian GNU/Linux for at være den bedste Linux distribution der findes (tak SystemD!), og jeg er generelt ikke interesseret i de andre Linux distributioner. Det skyldes, at de fleste andre distributioner ikke har den samme høje kvalitet som Debian, eller også er de basseret på RPM pakkeformattet, hvilket jeg betragter som et underlegen format i forhold til Debians DEB format. Gentoo er også en god kvalitets distribution, men da den bygger på at alt skal kompileres fra bunden, er den ikke relevant til behovet som desktopløsning.

Jeg betragter OpenBSD som verdens sikreste operativ system, og jeg er generelt af den mening at det er det bedste operativ system. OpenBSD mangler imidlertid en del af de applikationer, som jeg bruger til min desktop, og jeg synes ikke at det er ligeså godt som FreeBSD til desktop brug (det er bestemt ikke korrekt længere, OpenBSD er i dag meget brugbart som Desktop løsning). FreeBSD har flere applikationer, og den har også en understøttelse for binæropgradering af kerne- og basissystemet, hvilket er betydeligt tidsbesparende. PCBSD og DesktopBSD er to BSD desktop udgaver, der er baseret på FreeBSD. De kan for nogles vedkommende måske være lettere at have med at gøre end FreeBSD, men de er ikke relevante for mit vedkommende, og jeg er ikke interesseret i dem. Generelt mener jeg ikke, at de bidrager med noget der forbedre FreeBSD, undtagelsesvis er måske en lidt lettere installation og opsætning af den grafiske brugerflade, men jeg foretrækker at sætte det op manuelt, og finder det generelt simpelt.

En desktop løsning skal for mit vedkommende køre uden behov for meget opsætning og pilleri. Den skal være let at holde opdateret, den skal være sikker, og den skal samtidig overlade kontrollen af systemet til brugeren. Både FreeBSD og Debian GNU/Linux opfylder disse krav for mit vedkommende.

Desktopmaskinen skal primært bruges til "udvikling" med Docbook, men også til generelt kontorbrug som f.eks. printer, e-mail, browser, chat (MSN og IRC), media player m.v. Maskinen skal også bruges til programmering i f.eks. C/C++ og PHP.

Til testen brugte jeg den samme maskine til begge systemer, dog blev hvert system installeret på hver sin harddisk. Hele testen gjaldt om at få noget arbejde fra hånden så hurtigt som muligt.

Både FreeBSD og Debian GNU/Linux er to løsninger med velintegrerede værktøjer til brug for DocBook.

I testen blev begge systemer installeret via online FTP installation.

Dokumentationen

FreeBSD

BSD dokumentation er noget af det bedste OS dokumentation der findes. FreeBSD har en virkelig god dokumentation, og man finder lynhurtigt relevant, specificeret og detaljeret dokumentation allerede i man siderne. Ud over man siderne har FreeBSD den meget kendte FreeBSD Handbook, der detaljeret giver en udførlig forklaring på stort set alle de ting, som man har brug for.

Debian

Selvom Debian er en af de bedst dokumenterede Linux distributioner, så kan dens dokumentation ikke måle sig med BSD, og generelt tror jeg at det har noget at gøre med selve organiseringen og modningen af BSD. Fundamentalt er der en væsentlig forskel i kvalitetssikringen, og BSD er overlegen på dette område.

Som eksempel krævede testen at der blev installeret Nvidia drivere på testmaskinen. At installere drivere til Nvidia på FreeBSD er en sag der ordnes lynhurtigt. På Debian var det imidlertid ikke lige til, og jeg kunne ikke finde den relevante dokumentation noget sted på Debian hjemmeside. Som alt for ofte med GNU/Linux er man efterladt til en masse forskellige gør-det-selv tutorials på nettet. Det største problem med disse tutorials er, at de ofte mangler enten opdatering, eller også er de skrevet uden forklaringer. Ofte i disse tutorials gives der en masse kommandoer på skærmen, men der gives ikke nogen forklaring på hvorfor man gør det, som man gør, og den uerfarne bruger sidder tilbage uden viden om hvad han egentligt lige har gjort. Sagt med andre ord kaster man med sten i mørket. I nogle tilfælde virker det, i andre tilfælde virker det ikke, og i værste fald opstår der nye problemer ved at prøve.

På dokumentationsområdet er BSD overlegen, men det skal dog nævnes, at Gentoo også er kendt for at have en utrolig udførlig dokumentation.

God dokumentation er afgørende og uden en god dokumentation, er det ofte ikke muligt at finde svar på sine spørgsmål. I sådanne tilfælde er man overladt til enten at søge på søgemaskinerne efter svar, eller også må man ind på arkiverne til maillinglisterne, og der kan man så se om man kan finde nogen, der har haft det samme problem.

Med en god og relevant dokumentation finder man en udførlig vejledning og forklaring på, hvordan et problem løses.

Pakkehåndtering

FreeBSD

FreeBSD kommer med stort set ligeså mange tredjeparts pakker som Debian, men der er en stor forskel på prioriteringen af pakkerne.

På FreeBSD udgiver man binære pakker til den release som man installerer. Pakkerne opdateres efterfølgende ikke binært, og man er tvunget til at kompilere sikkerhedsopdateringer og andre opdateringer via ports systemet (dvs. via kildekoden).

Hvis man vil have binære opdateringer til pakkerne, må man bruge pakker fra stable, men de er ofte 3 - 4 uger bagefter portssystemet.

En pakke som Mozilla Firefox er meget stor, og den tager godt 2 timer at kompilere på en 2.8 Ghz Pentium 4 maskine, til gengæld er det forholdsvis simpelt at bruge portssystemet. FreeBSD har med version 5.2 fået binær opdatering af kernen og basissystemet som standard.

Debian

Debian GNU/Linux er rigtig god til tredjeparts pakker. Sikkerhedsopdateringer kommer næsten med det samme i binær form, og andre opdateringer kommer også ret hurtigt. Med apt-get eller aptitude er det en simpel sag at opdatere hele systemet inkl. kernen og basissystemet. Med apt-get og aptitude kan man selv vælge om man vil installere binære pakker, eller om man vil hente kildekoden og så selv kompilere.

På pakkeområdet er Debian GNU/Linux meget bedre end FreeBSD efter min mening, og det skyldes at FreeBSD ikke prioritere binære opdateringer lige så højt som Debian gør. FreeBSD prioriterer opdateringer, men det er i kildekode format, og til en desktop maskine er det ikke optimalt.

I langt de fleste tilfælde er det ikke relevant at opdaterer systemet bare fordi der er kommet en opdatering, men når det er relevant, hvilket det er når det drejer sig om sikkerhed, så er en binær opdatering langt at foretrække på en desktop maskine.

Sikkerhed og kontrol

FreeBSD

På FreeBSD ved man præcis, hvad der kører når man har installeret systemet. Som udgangspunkt skal man selv tænde og installere ting før der er noget, der kører.

Et fundamentalt aspekt af kontrol er at man selv ved, hvad der kører og hvornår. Den eneste store ulempe ved FreeBSD er at dens version af Sendmail ikke kun kører lokalt. Det allerførste man derfor bør gøre med FreeBSD er at slukke Sendmail så Sendmail ikke bliver brugt som et open mail relay.

Debian

Debian er en god Linux distribution hvad angår sikkerhed, og selvom den har lidt flere features end FreeBSD i basissystemet, så udgør ingen af disse en sikkerhedsrisiko da samtlige services kun er åbne lokalt. Man behøver altså ikke at slukke for noget, som man bør på FreeBSD.

Sammenligner man generelt mange af de andre GNU/Linux distributioner med BSD er GNU/Linux noget rod efter min mening. Som standard bliver der installeret et omfattende basissystem der indeholder en masse forskellige services, og selvom der ikke altid er tale om en reel sikkerhedsrisiko, så er det dog nødvendigt at finde ud af hvilke services der kører i baggrunden på maskinen.

De forskellige services bliver installeret for at gøre maskinen til en bedre desktop, og den bliver en bedre desktop, men konsekvensen er at man mister overblikket og kontrollen over systemet rent sikkerhedsmæssigt. Et fundamentalt aspekt af kontrol er at man ved, hvad der kører i baggrunden, og at man selv tænder for disse services.

Hvad er så bedst? Sikkerhed eller en masse smarte features? Efter min mening er de smarte features nødvendige på en velfungerende og brugervenlig desktop, men man burde selv installere dem og selv aktiverer dem. Det er de færreste der forstår, hvordan man checker for services, og hvorvidt en service er en risiko. En firewall bliver hurtigt et must på mange GNU/Linux distributioner.

Konklusionen

Jeg testede begge systemer over to gange med to forskellige installationer og i begge tilfælde lige efter hinanden.

FreeBSD var lynhurtig at installere, og selvom lyden på systemet ikke er tændt som udgangspunkt, så finder man meget hurtigt den relevante hjælp og uddybende forklaring i FreeBSD Handbook. FreeBSD er en virkelig god og utrolig stabil desktop løsning. At den er stabil har jeg personligt erfaret igennem mit mangeårige brug. Jeg har altid en FreeBSD maskine kørende som desktop, og selvom den ikke er min primære maskine, så bliver den brugt dagligt.

Når man kommer til brugen af tredjeparts applikationer er FreeBSD ikke så behagelig som Debian. Ulempen ligger ene og alene i at man er tvunget til at sikkerhedsopdatere pakkerne via ports systemet. På en ældre maskine, som f.eks. min gamle bærbare Pentium 3 på 500 Mhz, er det slet ikke aktuelt. Det ville tage en hel dag, hvis ikke flere dage at kompilere Firefox fra kildekode, og ulempen er at man kan risikere, at der kommer endnu en sikkerhedsopdatering kun en uge efter.

Det vigtige i denne undersøgelse er at jeg tog udgangspunkt i det system, der bedst egner sig som desktop løsning for mit eget vedkommende. Jeg tog ikke udgangspunkt i noget andet. Havde udgangspunktet været anderledes ville resultatet have været et andet.

Rent teknisk og rent administrativt mener jeg at BSD er meget bedre end Linux, men det kræver til gengæld lidt mere teknisk snilde og interesse at sætte sig ind i systemet. Linux er noget "rod" i sammenligning med BSD, men til gengæld er der mange brugervenlige detaljer ved Linux.

Hvad angår brugen som desktop, og hvad angår brugervenligheden på et almindeligt brugerniveau, så er Debian GNU/Linux det bedste valg i forhold til FreeBSD. Og det er heller ikke uden grund at så mange Linux distributioner er baseret på Debian.

Jeg brugte lang tid på at få FreeBSD installeret, opsat, og opdateret med de nødvendige tredjeparts applikationer. En del af applikationerne fandtes ikke i binær form, og jeg måtte installere disse via ports. Til sammenligning brugte jeg en kun trejdedel af tiden på at sætte den samme desktop op på Debian.

Den eneste grund til at installationen på Debian tog mere en 30 minutter skyldes, at jeg ikke kunne finde den nødvendige dokumentation vedrørende opsætning af Nvidia driveren. Jeg søgte på nettet, men måtte ty til IRC hvor jeg dog også fik smidt løsningen i hovedet fra IRC botten, altså noget de fleste kæmper med og spørger om. Havde dokumentationen været bedre, havde jeg været færdig meget hurtigere.

Hvis det drejer sig om at få arbejde fra hånden, hurtigt og effektivt, hvilket det gjorde i denne undersøgelse, så er Debian helt klart vinderen. På FreeBSD er det nødvendigt med mere pilleri inden man kan komme i gang med at bruge computeren til det praktiske arbejde. I begge tilfælde ender man dog op med et meget stabilt Unix-lignende operativ system hvor man har adgang til mere end 15.000 open source baserede applikationer.

Det ultimative operativsystem ville faktisk være Debian, men med en FreeBSD kerne, og sjovt nok så er det under udvikling: Debian GNU/kFreeBSD.

Debian er helt klart mit favorit operativ system.