Behovet for web design standarder

Posted on 16.09.2004 by Kim N. Lesmer.
Brugere af internettet forventer at 77% af de simple webdesigns opfører sig på en bestemt måde. Desværre hersker der forvirring vedrørende mange højniveau design emner. Denne tekst er en forkortet oversættelse af Jakob Nielsens artikel [The Need for Web Design Standards](http://www.useit.com/alertbox/20040913.html).

Desværre er store dele af internettet som en myretue bygget af myre på LSD. Mange hjemmesider passer ikke ind i det store hele, og de er for svære at bruge fordi at de afviger fra de forventede standarder.

Mange design elementer er så almindelige at brugerne forventer at de virker på en helt bestemt måde. Her er min definition på tre forskellige standardiseringsniveauer:

Standard: 80% eller flere af samtlige hjemmesider bruger den samme tilgang til design. Brugerne forventer stærkt at standard elementer fungerer på en bestemt måde når de besøger en ny hjemmeside, fordi det er "sådan det plejer at virke".

Konvention: 50-79% af hjemmesider bruger den samme tilgang til design. Med konventioner forventer brugerne at elementer fungerer på en bestemt måde når de besøger en ny hjemmeside, fordi det er "sådan det plejer at virke".

Forvirring: 49% med disse elementer eksisterer der ikke et eneste design der dominerer, og selv de mest populære måder "at gøre det på" bliver brugt af højst 49% af hjemmesiderne. Hvad angår sådanne designelementer så ved brugerne ikke hvad de skal forvente når de besøger en ny hjemmeside.

Til at vurdere i hvilket omfang webdesign retter sig efter brugerfladestandarderne sammenligner jeg to undersøgelser: mine egne undersøgelser af 24 hovedtræk på halvtreds virksomheders hjemmesider, og en af Universitetet i Washington magisterafhandlinger som undersøgte 33 hovedtræk på 75 e-handel hjemmesider.

Interessant nok, selvom undersøgelserne omhandlede to forskellige emner indenfor webdesign, så resulterede de i næsten identiske tal.

Jeg vil derfor kun rapportere gennemsnittet af de to sæt af tal her.

Følgende handler om til hvilken en grad hjemmesider har standardiseret de 75 design emner der blev undersøgt:

  • Et logo i venstre øverste hjørne.
  • Et søgefelt på hjemmesiden.
  • Ingen splash sider (sider der er langsomme at indlæse, opfordre folk til at forlade siden, forvirre søgemaskinerne, og fjerner lysten til at komme tilbage).
  • Brødkrummer blev placeret horisontalt når de blev brugt (brødkrummer er en navigation, der altid viser vejen tilbage 'startside : underside : næste underside' man kan således klikke på hvert punkt i listen).

Konvention: 40% af design elementerne blev lavet på den samme måde af mindst halvdelen af hjemmesiderne, men mindre end fire femtedele af siderne. Konventionelle design elementer inkluderede:

  • Bruge ordet "Site map" til sidens kort (hvilket er anbefalet ud fra en brugerundersøgelse om site maps brugervenlighed).
  • Skiftede farven på besøgte links (anbefalet for at hjælpe med navigation).
  • Placeringen af indkøbskurven i øverste højre hjørne.
  • Placering af links til søsteremner i den venstre menu.

Forvirring: 23% af design elementerne blev lavet på så mange forskellige måder at ikke en eneste måde dominerede. Forvirring herskede i flere forskellige områder inklusiv:

  • Hovednavigationen.
  • Placeringen af et søgefelt.
  • Log ind processen.
  • Placeringen af hjælp.

Ved første øjekast kan det virke vidunderligt at kun en fjerdedel af designemnerne skabte forvirring. For størstedelen af hjemmesidedesign beslutninger eksisterer der en konvention eller en standard hvilket betyder at folk tilsyneladende ved, hvordan hjemmesiden skal bruges, når disse konventioner eller standarder følges.

Men se på designelementernes eksempler i hvert standards niveau. Desværre er de mest standardiserede emner de simpleste og mest stedfaste, sådan som f.eks. placeringen af logoet eller hvordan brødkrummerne fremvises.

Hvorfor designstandarder hjælper brugerne

Vi må eliminere forvirrende designelementer, og vi må flytte os så langt ind i designstandardernes område som muligt. Endnu bedre ville det være hvis vi etablerede designstandarder til enhver vigtig hjemmesideopgave.

Standarder sikre bl.a. at brugerne:

  • Ved hvilke hovedtræk de skal forvente.
  • Ved hvordan sådanne hovedtræk vil se ud i brugerfladen.
  • Ved hvor de skal finde disse hovedtræk på hjemmesiden.
  • Ved hvordan de skal bruge disse hovedtræk for at opnå deres mål.
  • Ikke skal tænke over meningen med ukendte design elementer.
  • Ikke skal miste vigtige emner fordi de overser et ikke-standard element.
  • Ikke skal have nogen ubehagelige overraskelser når noget ikke virker som forventet.

Hvorfor hjemmesider bør rette sig efter designstandarderne

En simpel grund:

Jakobs lov af "internetbruger erfaring" - brugerne anvender størstedelen af deres tid på andre hjemmesider.

Ved besøg på alle disse andre hjemmesider end din bliver folk vandte til de mest anvendte designmetoder og konventioner. Således at når brugerne ankommer på din hjemmeside, vil de forvente at den virker på samme måde som på andre hjemmesider.

Ved vores Web 2004 projekt forlod brugerne hjemmesider efter 1 minut og 49 sekunder i gennemsnit, de konkluderede på den tid at hjemmesiden ikke opfyldte deres behov.

Med så lidt tid til at overbevise mulige kunder om at du er værdig i valget af deres forretninger, bør du ikke spilde et sekund på at lade dem kæmpe med en afvigende brugerflade.

For fremtiden må vi producere og følge de mest brugte og kendte konventioner og designmønstre til større emner i webdesign så som:

  • Strukturen på hjemmesider med produkter.
  • Systemer som e-handel.
  • Hovedmængden af informationer som en virksomheds hjemmeside burde levere.
  • Arkitekturen for den information (hvor man finder hvad).

Ikke alt kan standardiseres, men der er flere ting tilfælles ved brugernes opførelse end du måske tror.